Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gregor 7.

Oprindelig forfatter PI Seneste forfatter Redaktionen

Gregor 7., Hildebrand, ital. Ildebrando, ca. 1020-25.5.1085, pave fra 1073. Som kardinal fik Gregor indflydelse på den pavelige politik, og som pave koncentrerede han hele sin kraft om at virkeliggøre den kirkelige reform, der er kendt under hans navn. Til at begynde med satte "den gregorianske reform" ind på de to punkter, der afgørende bandt gejstligheden til det verdslige samfund: lægfolks indflydelse på besættelsen af gejstlige embeder og præsternes ægteskab. Under slagordet libertas ecclesiae 'kirkens frihed' ville man løsrive kirken fra dens afhængighed af lokale verdslige magter, fyrsterne og aristokratiet.

Snart forvandlede kirkens frihed fra verden sig imidlertid til kirkens herredømme over verden. Gregor krævede pavens førerstilling i kirken såvel som i samfundet. Det førte til middelalderens første store sammenstød mellem pave og kejser, Investiturstriden. Konflikten opstod i 1075 som en uenighed mellem Gregor og den tyske konge, Henrik 4., om besættelsen af ærkesædet i Milano. I 1076 ekskommunikerede Gregor Henrik og løste hans undersåtter fra deres troskabsed til ham, reelt en afsættelse af kongen. Så gik Henrik til Canossa. I tre kolde januardage i 1077 stod han bodfærdig uden for porten til det norditalienske slot, hvor Gregor opholdt sig, og bad om syndsforladelse. Den kunne paven ikke nægte ham, men derved blev kongen straks klar til at genoptage kampen. Da Gregor støttede en modkonge i Tyskland, svarede Henrik med krig; i 1084 drog han sejrrig ind i Rom og lod sig krone til tysk-romersk kejser af ærkebispen af Ravenna, som han havde fået valgt til modpave. Indesluttet på Engelsborg blev Gregor i sidste øjeblik undsat af en syditaliensk vasal, hertug Robert Guiscard. Hans tropper hærgede Rom så frygteligt, at Gregor måtte flygte, og kort efter døde han i eksil i Salerno.

Gregor er en omstridt skikkelse. Hvor nogle historikere har set ham som middelalderens største reformpave, er han for andre en magtsyg kirkefyrste, der ved at ville udstrække pavens herredømme ind på den verdslige magts område bærer hovedansvaret for stridighederne mellem pave og kejser. Gregor 7. blev helgenkåret i 1606.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Ingesman: Gregor 7. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85776