Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Ludvig Martensen

Oprindelig forfatter Dorn Seneste forfatter Redaktionen

Hans Ludvig Martensen, 7.8.1927-13.3.2012, dansk katolsk biskop 1965-95. Han indtrådte i jesuiterordenen i 1945 og blev præsteviet i 1956; som teolog har han bl.a. bidraget til Lutherforskningen. I det internationale fælleskirkelige (økumeniske) arbejde har han været den ene af to sideordnede formænd i den officielle dialog mellem Det Lutherske Verdensforbund og den romersk-katolske kirke. I sin egen kirke har han ydet en indsats for lægfolkets rolle. I 1993 blev han teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L.O. Dorn: Hans Ludvig Martensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122438