Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benedikt 14.

Oprindelig forfatter BErJ Seneste forfatter Redaktionen

Benedikt 14., Prospero Lambertini, 31.3.1675-3.5.1758, pave fra 1740. Han var pave i en tid, hvor den katolske kirke var trængt såvel intellektuelt som verdsligt. Benedikt 14. var selv en lærd teolog og jurist med særlig interesse for kanonisk ret og gjorde meget for at fremme kunst og videnskab. Han søgte at mindske kirkens spændte forhold til samtidens fyrster, blandt andet ved at give dem ret til at nominere kandidater til ledige bispedømmer; han indgik aftaler med kongeriget Napoli-Sicilien, Portugal og Spanien, og han forbedrede pavestolens forhold til Preussen. Benedikt 14. var en af 1700-t.s mere moderate og frisindede paver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bernard Eric Jensen: Benedikt 14. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45678