helgenkalender

Helgenkalenderen er en oversigt over kirkeåret med angivelse af datoerne for de enkelte helgenfester. I oldtiden opstod den skik, at de kristne samledes på årsdagen for martyrernes død, der betragtes som deres fødsel til det evige liv, for at fejre messen ved deres grav: "Dér vil Herren, så vidt det er os muligt, lade os komme sammen med fryd og glæde for at fejre hans martyriums fødselsdag, både til minde om dem, som tidligere har stridt, og som øvelse og forberedelse for dem, som skal stride" (Polykarps martyrium fra 100-tallets anden halvdel). Til at holde rede på det stigende antal martyrer og på deres festdage udfærdigedes en kalender; med tiden optog den også navne på helgener, der ikke havde lidt martyrdøden.

Antallet af martyrer og helgener, der anerkendes officielt af den romerskkatolske kirke, udgør ca. 40.000, hvoraf kun en brøkdel har fået plads i kalenderen. Som en følge af den liturgiske reform efter 2. Vatikankoncil blev helgenkalenderen stærkt revideret, bl.a. for at afskaffe navne på personer, hvis levned kun kendes fra legender. Foruden de helgenfester og faste kirkelige højtider, der fejres universelt, har de enkelte bispedømmer mulighed for at fejre lokale helgener (saligkårede personer).

En rest af den gamle helgenkalender findes i dagens navn i den officielle danske almanak.

Helgenkalenderen gældende for den romerskkatolske kirke efter Det 2. Vatikankoncils reform. Alt efter deres betydning inddeles de kirkelige fester i tre klasser: HØJTIDER, Fester, Mindedage. De sidstnævnte deles i forpligtende mindedage (anledningen skal nævnes i dagens messe) og ikke-forpligtende mindedage (anledningen kan nævnes i dagens messe). – Foruden de højtider, fester og mindedage, der fejres universelt, omfatter nedenstående kalender de fester, der kun fejres i Danmark (eller i andre nordiske lande); de er anført i [].