Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Filippinerne - religion

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

Ca. 80% af befolkningen tilhører den romersk-katolske kirke. Fra 1565 førte spanierne en omfattende mission; spanske ordener blev landets største jordejere, men mødte også modstand, fx var jesuitterne fordrevet 1769-1859. I 1898 blev kirke og stat adskilt.

I forbindelse med løsrivelsen fra Spanien grundlagdes i 1902 en uafhængig filippinsk kirke, Iglesia Filipina Independiente, som siden 1965 er i alliance med den gammelkatolske kirke og i dag har ca. 10% af dens tilhængere. Cirka 2% af befolkningen er knyttet til de protestantiske kirker, bl.a. den lokale Iglesia ni Kristo.

Der er minoriteter af muslimer, buddhister og traditionelle stammereligioner.

Annonce

Læs mere om Filippinerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Filippinerne - religion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75799