• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

moralteologi

Oprindelige forfattere AMAa og PN-H Seneste forfatter Redaktionen

moralteologi, i romersk-katolsk teologi en generel argumentation for følgerne af kristen tro i forhold til den erfaring af det gode og rigtige, der forudsættes tilgængelig for ethvert menneske. Efter Tridentinerkoncilet 1545-63 har betegnelsen været anvendt om en teologisk disciplin med egne metoder, de såkaldte moralsystemer, og den efterfølgende historie markeres af skiftende teologiske og filosofiske forudsætninger og praktiske krav. Efter 2. Vatikankoncil 1962-65 har katolsk moralteologi været præget af diskussioner om en naturret med indbyggede moralske absolutter, der gør en række handlinger, fx svangerskabsforebyggelse, moralsk forkastelige i sig selv.

Ved det teologiske universitetsstudium i Danmark svarer moralteologi til disciplinen etik. Se teologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anna Marie Aagaard, Peder Nørgaard-Højen: moralteologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127456