Korbiskop, (af gr. chorepiskopos, egl. 'landbiskop', 1. led af chora 'land'; svarer til lat. episcopus ruris), oldkirkeligt embede, udbredt i østkirken, hvor korbiskoppen forestod forvaltningen af et landligt stift uden en større by. Fra at have været sidestillet med bybisperne gled korbispeembedet i retning af hjælpebispeembedet, indtil det forsvandt i 800-t.s begyndelse.
Korbiskopper vandt indpas i den latinske kirke gennem den iro-keltiske kirkes klosterbisper. Her var korbiskoppernes opgave især at forestå missionen blandt de germanske folkeslag. I løbet af 1100-t. mistede de deres særstilling, og deres hverv overgik til ærkediakoner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.