Klerk, i middelalderen den fælles betegnelse for medlemmer af gejstligheden. Ordet er ikke længere gængs, men som et levn af de middelalderlige forhold har det tillige været anvendt om personer, hvis erhverv oprindelig udøvedes af gejstlige, fx skrivere. I nutidig katolsk sammenhæng kan klerus bruges om gejstligheden i modsætning til lægfolk.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet klerk kommer via engelsk fra middellatin clericus, af græsk klerikos, af kleros 'lod, andel', opr. om præst udvalgt ved lodtrækning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.