Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kannik

Oprindelig forfatter PI Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

kannik, i den katolske kirke medlem af et dom- eller kollegiatkapitel.

I ældre middelalder levede regelbundne kannikker et kanonisk liv efter en bestemt regel (gr. kanon). Siden ophørte fælleslivet og den fælles ejendomsbesiddelse i de fleste kapitler, og kannikkerne blev sekulære kannikker.

Ordet kannik kommer af middelalderlatin canonicus 'deltager i et fællesskab med ordensregler (canones)', af græsk kanon 'rør, rettesnor'.

Til sit underhold fik hver kannik indtægten fra en bestemt godsmængde, et præbende.

Annonce

I teorien bestemte biskop og kapitel selv, hvem der skulle være kannikker, men ofte blandede pave og fyrste sig i besættelsen af de attraktive embeder.

Kannikkerne var fornemme gejstlige, der i senmiddelalderen for en stor dels vedkommende var af adelig herkomst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Ingesman: kannik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103759