Ex opere operato, (lat. 'ud fra den udførte gerning'), en formulering i den middelalderlige teologi (skolastikken), der udtrykker noget væsentligt om de kirkelige sakramenters virkning. Mens ex opere operantis 'som følge af den medvirkendes handling', indebærer, at sakramentets virkning beror på modtagerens tro og kærlighed, vil ex opere operato sige, at sakramentet i sig selv er virksomt, når det udføres korrekt. Der er kun én undtagelse: Den modtagende må ikke "skyde slåen for", dvs. bevidst modsætte sig den rette brug af sakramentet. Det hævdedes, at sakramenterne i Det Gamle Testamente kun var effektive i kraft af den modtagendes tro, mens kirkens (syv) sakramenter er effektive ex opere operato. Med det forbehold, som ligger i betegnelsen "ikke at skyde slåen for", kunne man med logisk ret afvise beskyldningerne for at gøre sakramenternes virkning til en slags magi.
Luther afviste ex opere operato-tanken, idet han hævdede, at det afgørende var modtagerens tro.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.