Bibelhumanisme er en betegnelse for teologiske bestræbelser i senmiddelalderen, hvorunder studiet af Bibelen blev fremhævet som vejen til et sandt kristeligt liv.

Ordene bibelhumanisme og reformkatolicisme dækker realiteter, der i årtierne omkring 1500 var to sider af samme sag; som betegnelser er de dog ikke ældre end ca. 1900.

Erasmus af Rotterdam o.a. i 1500-tallets begyndelse kunne fx kalde målet for humanitas christiana, kristen humanisme.

Med en ofte kritisk distance til skolastikkens teologiske diskussioner, til de kirkelige institutioner og til gængs fromhedspraksis ville bibelhumanisterne lade Bibelens egen "visdom" forme menneskelivet.

Bibelen blev læst som andre tekster fra antikken, der er overleveret i flere varianter. Senere tiders bibelske tekstkritik blev foregrebet af bibelhumanisternes bestræbelser efter at tilvejebringe et autentisk tekstgrundlag; i samtiden fik forsøgene betydning for Reformationens opgør med den katolske kirkes autoritative bibelfortolkning og for 1500-tallets bibeloversættelser.

I 1500-tallets første årtier var Poul Helgesen, Christiern Pedersen og Olaus Petri blandt de mest fremtrædende bibelhumanister i Norden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig