Libertiner, (af fr. libertin, af lat. libertinus 'frigiven (slave)', af liber 'fri'), libertinere bruges tillige lidt diffust om tilhængere i 1500- og 1600-t. af et teologisk og moralsk frisind byggende på den opfattelse, at Guds ånd gennemstrømmer alt og alle; ingen handlinger kan derfor fordømmes. En sådan opfattelse åbner principielt for en individualisme, der fører til sekularisering. Brugen dækker således en spiritistisk præget sekt i Holland og Frankrig i 1500-t., især kendt fra Calvins stridsskrift imod den (Contre la Secte phantastique et furieuse des libertins qui se nomment spirituels, 1545), samt en broget gruppe intellektuelle, der i 1600-t.s Frankrig hentede fornyelse i en kristen atomisme, og for hvem De rerum natura af den romerske digter Lucrets var en væsentlig inspirationskilde; navne som Pierre Gassendi og Cyrano de Bergerac forbindes hermed. Se også deisme og fritænker.