Libertiner, (af fr. libertin, af lat. libertinus 'frigiven (slave)', af liber 'fri'), libertinere bruges tillige lidt diffust om tilhængere i 1500- og 1600-t. af et teologisk og moralsk frisind byggende på den opfattelse, at Guds ånd gennemstrømmer alt og alle; ingen handlinger kan derfor fordømmes. En sådan opfattelse åbner principielt for en individualisme, der fører til sekularisering. Brugen dækker således en spiritistisk præget sekt i Holland og Frankrig i 1500-t., især kendt fra Calvins stridsskrift imod den (Contre la Secte phantastique et furieuse des libertins qui se nomment spirituels, 1545), samt en broget gruppe intellektuelle, der i 1600-t.s Frankrig hentede fornyelse i en kristen atomisme, og for hvem De rerum natura af den romerske digter Lucrets var en væsentlig inspirationskilde; navne som Pierre Gassendi og Cyrano de Bergerac forbindes hermed. Se også deisme og fritænker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.