Kollegianter, (måske dannet af kollegium), reformerte grupper i Holland i 1600- og 1700-t., som var udgået fra arminianerne og havde deres centrum i Rijnsburg. De afviste en egentlig kirkedannelse med prædikanter og samlede sig i "kollegier", hvor alle kunne udlægge Bibelen; de gik ind for voksendåb.