Taizé, fransk landsby 80 km NNV for Lyon, 140 indb. (1990), hvoraf de fleste er klosterbrødre. Den lille by har lagt navn til et tværkirkeligt klosterfællesskab med centrum i gudstjeneste, bøn og kontemplation. Efter grundlæggelsen i 1944 ved den schweiziskfødte, reformerte præst Roger Schutz (1915-2005) er dette fællesskab vokset til et internationalt netværk i diakonal tjeneste. Økumenisk ungdomsarbejde henter megen inspiration fra Taizé.