Sebastian Castellio, Sébastien Chateillon, eller Castellion, 1515-1563, fransk humanist og protestantisk teolog, født i Savoyen. I 1541 blev han rektor for gymnasiet i Genève, men uoverensstemmelser med Calvin om den rette lære førte til, at han i 1544 forlod byen. I Basel udgav han i 1554 et skrift til forsvar for frihed i trosspørgsmål, bl.a. foranlediget af Michel Servets henrettelse som kætter i Genève året før.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.