Mariadøtrene, egl. Mariadøtrene af den evangeliske Mariavej, nordisk søsterfællesskab, grdl. 1946 i Kollund af Gunvor Paulina Norrman (1903-85); fik klosterkarakter med indvielse og dragt fra 1958. De fleste søstre tilhører de lutherske kirker. Et fællesliv med bibelcentreret fromhed (opr. inspireret af Oxfordbevægelsen) og Maria som forbillede danner basis for seks huse med centrum i Vallby, Sverige.