Emil Brunner var en schweizisk reformert teolog. Efter nogle år som præst virkede han 1924-1953 som professor i systematisk teologi i Zürich. Han var medgrundlægger af den dialektiske teologi, men brød i 1934 med Karl Barth. Til forskel fra Barth interesserede Brunner sig for "tilknytningspunktet" mellem budskab og situation, mellem Guds ord og menneskets eksistens, mellem åbenbaring og fornuft og mellem kirken og verden. Han engagerede sig i det økumeniske (fælleskirkelige) arbejde.
Blandt Emil Brunners bøger kan nævnes Das Gebot und die Ordnungen (1932), Der Mensch im Widerspruch (1937), Wahrheit als Begegnung (1938) og Dogmatik I-III (1946-1960).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.