Adolphe Monod, 1802-1856, fransk reformert præst. Han blev født i København, hvor hans far var præst ved Reformert Kirke, men familien flyttede snart til Frankrig. Allerede fra midten af 1820'erne markerede Monod sig som fortaler for en ortodoks vækkelse inden for den reformerte kirke med vægt på syndserkendelse, forsoning og omvendelse til et nyt liv. Som præst ved l'Oratoire-kirken i Paris fra 1847 blev han 1800-t.s betydeligste prædikant i Frankrig.