Traktatselskab, i ældre tid et selskab, der udsendte små, billige pjecer om religiøse emner (traktater). Det første var Edinburgh Tract Society af 1796, det mest betydningsfulde Religious Tract Society, der stiftedes i London i 1799. Traktatselskaber har især været udbredt i England og Tyskland.