Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

primas

Oprindelig forfatter KOtto Seneste forfatter Redaktionen

primas, den førende personlighed på et område; ærestitel for den højeste gejstlige i et land, en kirkeprovins eller en orden. Titlen bruges især om den ærkebiskop, der beklæder det ældste eller fornemste sæde i et ærkebispedømme. Den danske folkekirke bruger ikke begrebet, men undertiden betegnes Københavns biskop (tidligere Sjællands biskop) som den første blandt folkekirkens biskopper.

Annonce

Ordet primas er latin, en afledning af primus 'første'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ottosen: primas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145093