Oblaten, det tynde alterbrød, her vist i naturlig størrelse, er siden 1877 blevet fremstillet på Diakonissestiftelsens bageri i København, som nu efterhånden forsyner alle landets folkekirker med oblater. Af praktiske grunde bærer de alle det samme symbol, krucifikset, men de kunne tidligere og kan i dag i andre kirkesamfund bære andre Kristussymboler.

.

En oblat er en tynd, rund vaffel fremstillet af mel og vand til brug ved nadveren. Brugen af oblater til erstatning for almindeligt syrnet brød går tilbage til 1100-tallet og var med til at uddybe skellet mellem den vestlige og østlige kirke, hvor almindeligt brød stadig bruges.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra middellatin oblata (hostia) 'frembåret (alterbrød)', af af latin oblatus 'båret frem, ofret', perfektum participium af offere 'bære frem'.
Også kendt som

alterbrød

Oblat skal ikke forveksles med hostie, der kan være en oblat, men som betegner alterbrødet efter indvielsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig