Hvid messehagel, Grundtvigskirken i Esbjerg, 1994.

.

De fire liturgiske farver, Skjoldhøj Kirkes messehagler 1987-90.

.

Skjoldhagel i rødt fløjl – fra Brande Kirke v. Them. Foto 2000.

.

Violet messehagel, Hannerup Kirke i Fredericia, 2010.

.

Messehagel (lat. casula) er den overklædning, præsten bruger foran alteret under gudstjenesten i folkekirken; se liturgiske klæder.

Messehaglen har sin oprindelse i antikkens dagligdragt, som en kappe båret over en kjortel. I de første tusind år af kirkens historie var hvid den væsentligste farve i tekstilerne.

De liturgiske farver, som blev udviklet i middelalderen, benyttedes til andre kirketekstiler, men blev ikke brugt konsekvent på messehaglerne herhjemme. Længe var sorte og røde hagler de eneste, og i en lang periode – fra 1841 til 1923 – var hagler af rødt fløjl med guldbroderet rygkors anbefalet til brug i de danske kirker. Først herefter fulgte en periode, hvor de liturgiske farver også blev benyttet på messehagler.

Messehaglens grundsnit har også ændret sig – fra den stramt opbyggede skjoldhagel til den blødt foldede gotiske hagel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig