Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkekampen

Oprindelig forfatter PWid Seneste forfatter Redaktionen

kirkekampen, opgøret om kirkens binding til staten, fremkaldt af statslige overgreb, navnlig under nazismen i Tyskland og Norge. Ordet bruges også om andre stridigheder i historiens løb om den rette forståelse af kirkens væsen, fx om Søren Kierkegaards angreb på den borgerlige kirkelighed i 1855.

I Tyskland forsøgte Hitler fra 1933 at ensrette hele samfundet inklusive de protestantiske landskirker. Mange protestanter delte den nationalistiske eufori; det nationalsocialistiske kirkeparti Deutsche Christen kunne overtage ledelsen i flere landskirker. Det udløste modstand; mange præster og menigheder vendte sig imod kirkens ensretning og mente, at kirken skulle holde sig inden for sit budskabs rammer (se Barmenerklæringen og se Karl Barth). Den "bekendende kirke" dannedes og erklærede de tysk-kristne kirkeledelser for illegitime. Kampen stod om indrekirkelig ledelse og selvforståelse, men blev af nazisterne opfattet som modstand. Kun få protestanter drog dog politiske konsekvenser af deres holdning, deriblandt Dietrich Bonhoeffer.

I Norge deltog kirken i den nationale modstand mod Quislingregeringen. I et hyrdebrev fordømte biskopperne i februar 1941 den opståede retsløshed; året efter nedlagde de og næsten alle præster deres statslige embeder. Kirken blev indtil krigens afslutning båret af menighedernes frivillige støtte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Widmann: kirkekampen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106547