Højkirkeligheden er en teologisk og kirkelig retning, der betoner kirkens guddommelige indstiftelse og embedets, specielt bispeembedets autoritet. Der lægges vægt på sakramenterne og på den kirkelige tradition, og der udfoldes en rig liturgi.

Mens højkirkeligheden har en lang tradition i fx England (High Church) og Sverige, kan man først fra ca. 1950 tale om en egentlig højkirkelighed i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig