Den religionshistoriske skole, gruppe af tyske bibelforskere ca. 1900. Ud fra nye religionshistoriske fund påviste de Det Gamle Testamentes afhængighed af nærorientalsk mytologi og Det Nye Testamentes baggrund i jødisk og hellenistisk religiøsitet. Kristendommens oprindelse og udvikling blev undersøgt som en religion på linje med andre. Dette rystede samtidens kristendomssyn, men blev hurtigt videnskabelig standard.