Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyskland - religion

Oprindelig forfatter PWid Seneste forfatter Redaktionen

Af Tysklands omkring 83 mio. indbyggere tilhører to tredjedele de to store kristne konfessioner med næsten lige mange katolikker og protestanter.

Dertil kommer (1999) 3 mio. medlemmer af andre kristne trossamfund (ortodokse, metodister, baptister mv.), 3 mio. muslimer samt grupper af jøder, buddhister og hinduer (ca. 100.000 hver), mens alle andre religioner kun har få tilhængere.

De resterende 22 mio. er uden religiøs binding. Tilslutningen til de kristne kirker var i 1900-t.s sidste årtier faldende, mest blandt protestanter, mens antallet af muslimer steg pga. indvandring.

Annonce

Tyskland har siden Reformationen været præget af spændingen mellem katolske og protestantiske territorier. Nordtyskland med Preussen og Sachsen var overvejende protestantisk, mens de fleste sydlige områder, fx Bayern, var katolske. Denne fordeling kan stadig spores, men flytning og især integrering af 10 mio. flygtninge umiddelbart efter 2. Verdenskrig har medført, at mange familier og alle landets egne nu er konfessionelt blandede.

I 1900-t.s anden halvdel har den romersk-katolske kirke søgt at tilpasse sine 27 bispedømmers omfang de nye forhold. Efter 1945 reorganiseredes den evangeliske kirke som et forbund af 24 lutherske, reformerte og luthersk-reformerte (unerede) landskirker, Evangelische Kirche in Deutschland.

Tysklands deling i 1945 har haft vidt forskellige følger for de kirkelige forhold i Vest og Øst.

Vesttyskland

Kirken var i 1945 en af de få intakte strukturer, fordi en stor del af modstanden mod nazismen havde en kirkelig basis (se kirkekampen og Bekendelseskirken).

Ikke mindst kirkerne organiserede nødhjælp, ungdomsarbejde og kulturel aktivitet, og kirkeledere og teologer bidrog til det langvarige indre opgør med nazitiden, der var vigtigt for det nye demokratis opbygning. De toneangivende politiske partier med CDU i spidsen søgte et positivt forhold til kirkerne (se kristelig demokratiske partier).

I takt med forbundsrepublikkens konsolidering og den stigende velstand mindskedes den kirkelige påvirkning. I 2000 kan kun 5-10% af protestanterne (blandt katolikker 20-25%) kaldes kirkeligt aktive. Modsætningen mellem konfessionerne er nu mindre vigtig, især på grund af økumenisk (mellemkirkeligt) arbejde. I mange byer har de forskellige kristne menigheder et tæt samarbejde, uden dog at smelte sammen.

Østtyskland

De fleste er traditionelt lutheranere. DDRs kommunistiske magthavere sørgede fra første færd for en marginalisering af kirkernes indflydelse:

Udmeldelse af kirken var en betingelse for karriere, en "Jugendweihe" erstattede konfirmationen, og kirkernes aktiviteter begrænsedes til kirkens rum.

I den protestantiske kirke fandtes en del modstand mod den socialistiske stat, men også udbredt kollaboration. CDU underordnede sig i DDR helt regeringspartiet SED.

I DDRs to sidste årtier kom staten med positive signaler til kirkerne, samtidig med at de infiltreredes af det hemmelige politi, mens især de protestantiske kirkeledere talte om en "kirke i socialismen".

I de hektiske måneder forud for Berlinmurens fald 1989 blev kirkerne et samlingspunkt for den gryende opposition. Efter genforeningen har det imidlertid vist sig, at befolkningens kirkefremmedgørelse er varig; kun 30% af befolkningen i det tidligere Østtyskland har kirkelig tilknytning.

I det nuværende Tyskland er delingens følger stadig særdeles tydelige i kirkelig henseende; formentlig vil en gradvis udjævning finde sted i kraft af den ændrede multikulturelle og multireligiøse situation.

Læs mere om Tyskland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Widmann: Tyskland - religion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175786