Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Reformationen (Musik)

Oprindelig forfatter HFPed Seneste forfatter Redaktionen

Reformationens musik omfatter den musik, som anvendtes i de protestantiske kirker i reformationsperioden, især i den luthersk-evangeliske kirke. Selv skabte Reformationen ingen ny musikalsk genre, men knyttede an til eksisterende udtryksformer, både verdslige og kirkelige, uden at drage konfessionelle skel.

Den evangelisk-lutherske kirke

Martin Luthers afvisning af den katolske opfattelse af messen som et offer og hans ønske om gudstjenesten på modersmålet nødvendiggjorde en reform. Hans tidligste gudstjenesteforslag, Formula missae (1523), fremtræder som en evangelisk renset katolsk messe, men den egentlige fornyelse kom med Deutsche Messe (1526). Her er messens rammer endnu bevaret, men sproget er tysk og de oprindelige latinske messeled erstattet af koraler (salmer). Dermed fik menighedens sang en central placering i gudstjenesten.

Luthers gudstjenesteforslag dannede mønster for talrige efterfølgende ordninger. I større byer med latinskolekor og kantorier kunne latin fortsat bruges, mens tysk i første række fandt anvendelse i de mindre byer og i landkirker. I mødet med lokale traditioner opstod mange forskellige gudstjenester, der som regel blandede tyske og latinske messeled.

Annonce

Salmebogen Achtliederbuch og korsangbogen Geystliches Gesang-Büchlein (begge 1524) afspejler salmesangens dobbelte anvendelse som enstemmig menighedssang og flerstemmig korsang. I praksis blev koralens strofer ofte fremført vekselvis mellem menigheden og koret, endog orgelet kunne deltage.

Flere satser i Geystliches Gesang-Büchlein er holdt i en enkel node-mod-node-stil, som senere blev særegen for den protestantiske koral (se koralbearbejdelser). Denne type blev dog ikke umiddelbart fulgt op; først mod slutningen af 1500-t. og med direkte udspring i de humanistiske bevægelsers forenklingstendenser nåede menighedssangen sin endegyldige udformning i kantionalkoralen.

Som et monument over den tidlige protestantiske kormusik står komponisten og musikforlæggeren Georg Rhaus 16 samlinger (1538-51) med musik til enhver liturgisk lejlighed, de fleste udsættelser til latinske tekster. For Rhaus samlede opus gælder, at stilen er konservativ.

Mod slutningen af 1500-tallet var den lutherske kirke trængt af den katolske modreformation og af calvinismens succes. Som en reaktion opblomstrede tilvirkningen af tyske sange og korkompositioner, og nye musikformer af specifik protestantisk karakter udvikledes under indflydelse dels fra Orlando di Lassos modne stil, dels fra den italienske madrigal.

Til de vigtigste former hører kantionalmotetten og den imitatorisk anlagte koralmotet. Johannes Eccard, Leonhard Lechner, Hans Leo Hassler og Michael Praetorius står som denne tids førende protestantiske komponister.

Stærkt påvirket af den koncerterende stil fra Venezia opstod kort efter 1600 den gejstlige koncert, som med tiden udviklede sig til den kirkelige kantate.

Både koralpassion og motetpassion blev anvendt og videreudviklet i den lutherske kirke. Heinrich Schütz' stærkt personlige udformning af koralpassionstypen står som et kunstnerisk højdepunkt. Den senere oratoriepassion kulminerede med J.S. Bachs passioner.

Den reformerte kirke

Fra begyndelsen udelukkedes al kunstnerisk og musikalsk udsmykning af gudstjenester, og som menighedssang var kun gammeltestamentlige salmer i enstemmig udførelse tilladt. Dog blev i Frankrig psalteret udsat flerstemmigt, bl.a. af Claude Goudimel, til brug for private andagter.

Også orgelmusik var forvist fra gudstjenesten, og i Amsterdam måtte Jan Pieterszoon Sweelinck opføre sine orgelværker ved aftenkoncerter. Gennem sine mange nordtyske elever fik han dog stor betydning for protestantisk orgelmusik.

Den anglikanske kirke

Den engelske liturgi blev fastlagt i Book of Common Prayer (1549, modificeret 1559). De vigtigste musikalske former beregnet for større kirker inddeles i services, omfattende musikken til messen og tidebønnerne, og anthems, som er motettens og kirkekantatens engelske modstykke.

Danmark

I Danmark spores den reformatoriske bevægelse allerede i begyndelsen af 1520'erne, og lutherske messer blev afholdt flere steder, før lutherdommen 1536 blev statsreligion. Kirkeordinansen (lat. 1537, da. 1539) gav regler for alle kirkens forhold og funktioner.

Den tidligste menighedssang var med få undtagelser oversatte tysk-lutherske koraler, men i den første autoriserede danske salmebog, Hans Thomesens salmebog (1569), er omkring halvdelen af 268 koraler af dansk herkomst.

1573 udkom den første danske korsangbog til højmessen, Niels Jespersøns Graduale, der foruden en række salmer indeholdt latinske messeled med gregorianske toner.

Forskellige korsatser til den danske højmesse er overleveret i Mogens PedersønsPratum spirituale (1620). Roskildepassionen vidner om, at en udløber af koralpassionen har været fremført i den danske kirke på langfredage. Se også salmebøger.

Læs videre om Reformationens teater og billedkunst, eller læs om Reformationen generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Flemming Pedersen: Reformationen (Musik) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149487