Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Reformationen (Billedkunst)

Oprindelig forfatter GP Seneste forfatter Redaktionen

Reformationen. En fløj af altertavlen i Endelave Kirke fremstiller mennesket mellem lov og evangelium. Denne allegori, hvis prototype er skabt af Lucas Cranach d.æ. som del af den lutherske ikonografi sidst i 1520'erne, er også brugt på titelbladet til Christian 3.s Bibel (1550); ved ill. til Bibelen er ikonografien forklaret i en af billedteksterne. Altertavlen er formentlig udført ca. 1550. Motivet kendes også fra nogle af de danske kalkmalerier, der blev udført efter Reformationen.

Over for den stærkt billedorienterede tradition i den katolske kirke reagerede Reformationens ledere forskelligt. Martin Luther anså billeder, fx af Jesus eller af hellige kvinder og mænd, for uskadelige, så længe billederne selv ikke blev tillagt hellige egenskaber og blev tilbedt (se billede).

Kalkmalerierne i Danmarks kirker overlevede 1500-t. i kraft af denne tolerante holdning og blev først overkalket senere (se kalkmaleri).

Langt mere billedafvisende har de reformerte kirker forholdt sig (se calvinisme); i visse tilfælde er kirkerummet renset for selv de mindste ornamenter.

Annonce

I 1566 fandt således en omfattende billedstorm sted i Nederlandene, til dels med politiske overtoner.

Læs videre om Reformationens teater og musik, eller læs om Reformationen generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt: Reformationen (Billedkunst) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149483