Faktaboks

Oscar Cullmann
Født
25. februar 1902, Straßburg i Tyskland, det nuværende Strasbourg i Frankrig
Død
16. januar 1999, Chamonix, Frankrig

Oscar Cullmann var en tysk-fransk protestantisk teolog, fra 1938 professor i det nye testamente og i kirkehistorie i Basel. Teologisk var han påvirket af Rudolf Bultmann, men kom efterhånden til at stå Karl Barth nærmere. Til Cullmanns hovedværker hører en bog om apostlen Peter (1952) og en lærebog om kristologien (1957).

Som observatør ved det 2. Vatikankoncil offentliggjorde han efter nytestamentligt forbillede et forslag om en gensidig pengeindsamling mellem katolikker og protestanter; det forblev uden virkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig