Ernst Wilhelm Benz, 1907-1978, tysk evangelisk teolog, fra 1935 professor i kirke- og dogmehistorie i Marburg. Hans videnskabelige indsats samler sig om mystikkens historie og om forholdet mellem østerlandsk og vesterlandsk kristendom; af hans forfatterskab kan nævnes Ecclesia spiritualis (1934), Der vollkommene Mensch nach Jacob Boehme (1937), Wittenberg und Byzanz (1949) og Geist und Leben der Ostkirche (1957).