• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Augsburgske Bekendelse

Oprindelig forfatter Grane Seneste forfatter Redaktionen

Den Augsburgske Bekendelse blev forelagt for den tysk-romerske kejser Karl 5. den 25.6.1530 på rigsdagen i Augsburg. På baggrund af symbolske scener og bibelcitater viser billedet det øjeblik, hvor de protestantiske kurfyrster og repræsentanter for de protestantiske bystater, alle kendetegnet ved deres våbenskjold, tilslutter sig bekendelsens ordlyd over for kejseren. Det kolorerede kobberstik er fra 1630, fremstillet i Tyskland og udsendt i anledning af 100-årsjubilæet.

Den Augsburgske Bekendelse blev forelagt for den tysk-romerske kejser Karl 5. den 25.6.1530 på rigsdagen i Augsburg. På baggrund af symbolske scener og bibelcitater viser billedet det øjeblik, hvor de protestantiske kurfyrster og repræsentanter for de protestantiske bystater, alle kendetegnet ved deres våbenskjold, tilslutter sig bekendelsens ordlyd over for kejseren. Det kolorerede kobberstik er fra 1630, fremstillet i Tyskland og udsendt i anledning af 100-årsjubilæet.

Den Augsburgske Bekendelse, latin Confessio Augustana, Den Augsburgske Konfession, bekendelsesskrift for den evangelisk-lutherske kirke, oprindelig udarbejdet til og oplæst for den tyske rigsdag i Augsburg 1530 som en redegørelse for tro og kirkeordning i de fyrstendømmer og byer, der havde tilsluttet sig Reformationen.

Der var altså tale om et politisk dokument, og forfatterne, hvis hovedmand var Philipp Melanchthon, gjorde sig stor umage for at udtrykke sig så imødekommende som muligt. Alligevel blev bekendelsen forkastet af det pavetro flertal med den tysk-romerske kejser Karl 5. i spidsen.

I de følgende år blev Den Augsburgske Bekendelse grundlag for de evangeliske fyrsters og byers forbundspolitik, og ved den augsburgske religionsfred 1555 blev tilslutning til den gjort til en betingelse for evangeliske kirkeordningers fortsatte eksistens.

Annonce

I Danmark blev Den Augsburgske Bekendelse anerkendt ved Reformationens indførelse 1536. Siden Kongelovens indførelse i 1665 har den været det officielle udtryk for den danske kirkes tro.

Den Augsburgske Bekendelse består af 28 artikler, hvoraf de første 21 handler om den forkyndelse, der råder i bekendernes menigheder. Disse artikler er holdt i en forsonlig tone over for den katolske kirke. De sidste syv artikler handler om "afskaffede misbrug", dvs. livsformer og kirkeskikke, som blev fjernet eller ændret ved Reformationen; således afvises cølibatet for præster, klosterløfter, den senmiddelalderlige opfattelse af messen og nogle kirkeskikkes karakter af lov for kristne.

Den Augsburgske Bekendelse kan ikke opfattes som en tidløs lov. Som bekendelsesskrift i en luthersk kirke må den læses historisk.

Se også trosbekendelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Grane: Den Augsburgske Bekendelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41932