Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mission

Oprindelige forfattere MJ og PLodb Seneste forfatter Redaktionen

mission, teologisk begreb introduceret i 1500-tallet af Ignatius af Loyola, jesuiterordenens grundlægger. Det blev oprindelig anvendt i forbindelse med ordenens uddannelse og udsendelse af unge mennesker som udsendinge, missionærer, til områder, hvor den romersk-katolske kirke ikke var til stede. Senere anerkendtes begrebet også inden for protestantisk teologi.

Ordet mission kommer af latin missio 'afsendelse', afledt af mittere 'sende'.

Mission bruges i dag om Guds sendelse til hele verden af sin kirke med evangeliet om Jesus Kristus. Teologisk forstås det således som den foreløbige realisering af Jesu egen opfordring i missionsbefalingen om at gøre alle folkeslag til disciple (Matth. 28,19).

Den moderne missionsopfattelse skyldes navnlig den protestantiske teolog Karl Barth, der i begyndelsen af 1950'erne introducerede udtrykket Guds mission (lat. missio dei) i den teologiske debat. Formålet var at betone, at Gud er missionens udgangspunkt og subjekt.

Annonce

Det er således kun i en afledt betydning af ordet, at mission er en kirkelig aktivitet, der kan udøves på mange forskellige måder. Også kirken selv er omfattet af Guds mission, før den kalder mennesker til at være i mission. Det betyder, at mission er en bestemt dimension i selve kirkens væsen, og at kirken principielt altid er på vej ud over sine egne grænser for at møde den verden, som omgiver den.

Karl Barths bidrag til missionsteologien har medvirket til at formulere en omfattende kritik af de kirker, som ikke har anset det for nødvendigt at møde mennesker af anden tro og livsanskuelse med evangeliet.

Samtidig har katolikker og ortodokse hilst udtrykket missio dei velkomment; de betragter betoningen af den treenige Gud som subjekt for mission som en modvægt mod protestantismens traditionelle fremhævelse af, at mission især betegner den enkeltes omvendelse til Jesus Kristus.

I 1960'erne blev missionsarbejdet kritiseret for at være en form for vestlig kulturimperialisme over for folk og kirker i Afrika og Asien. Missionsteologien betoner i dag ligeværdigheden mellem kirkerne i Nord og Syd samt behovet for at formulere en teologi på den lokale afrikanske og asiatiske kirkes præmisser.

Missionshistorie

Mission. Den danske missionær H.P. Børresen var i 1867 medstifter af Santalmissionen i Bengalen i det nordøstlige Indien. Han står her med hvidt skæg som det naturlige midtpunkt i missionsstationen og de forskellige praktiske aktiviteter, som i hverdagen gik hånd i hånd med forkyndelsen af evangeliet. Fotografi fra slutningen af 1800-t.

Mission. Den danske missionær H.P. Børresen var i 1867 medstifter af Santalmissionen i Bengalen i det nordøstlige Indien. Han står her med hvidt skæg som det naturlige midtpunkt i missionsstationen og de forskellige praktiske aktiviteter, som i hverdagen gik hånd i hånd med forkyndelsen af evangeliet. Fotografi fra slutningen af 1800-t.

Ca. en tredjedel (eller knap 2 mia.) af verdens befolkning tilhører den kristne kirke i en af dens mange skikkelser. Dette er resultatet af næsten 2000 års mission.

Den kristne missions tidlige historie er karakteriseret ved en række enkeltpersoner med apostlen Paulus i spidsen. Med ordensvæsenets fremkomst kom katolsk mission i høj grad til at hvile herpå, mens protestantisk missions historie især er kendetegnet ved missionsselskabernes virksomhed. I begge tilfælde udtrykkes en uafhængighed af etablerede kirkestrukturer. Hertil kommer som et væsentligt element gennem hele kirkens historie den enkelte kristnes vidnesbyrd i mødet med mennesker af anden tro.

I Romerriget var den kristne kirke de første 300 år en undertiden forfulgt religiøs minoritet, men bredte sig alligevel hurtigt til hele riget. I 300-t. opnåede den først kejserlig anerkendelse og blev siden ophøjet til statsreligion.

Uden for Romerriget opstod en syrisk kirke, der drev mission mod nord til Armenien og mod øst gennem Persien til Indien og langs Silkevejen til Kina. Længst mod syd blev den kristne kirke fra begyndelsen af 300-t. statskirke i Etiopien. Islams udbredelse fra 600-t. betød, at den nordafrikanske kirke stort set blev udslettet, og den asiatiske kirke fik trange kår.

I Europa nåede kristendommen allerede midt i 400-t. til Irland. Frankernes kong Chlodovech 1. lod sig døbe ca. 500, og i England grundlagdes den angelsaksiske kirke 100 år senere. Både den irske og den angelsaksiske kirke var aktive i det videre missionsarbejde i Tyskland og i Norden. Med Ansgars mission, der udgik fra Hamburg-Bremen, introduceredes kristendommen fra 826 i Danmark. Store dele af Østeuropa og Rusland blev kristnet i 800- og 900-t.

Ved årtusindskiftet kunne Europa således med enkelte undtagelser kalde sig kristent. Generelt foregik missionen "fra oven", idet det var kongens/høvdingens beslutning, om hans folk skulle gå over til den nye tro, eller som i Island, hvor Altinget vedtog overgangen år 1000.

Opdagelsesrejserne og Spaniens og Portugals kolonisering af de fundne verdensdele åbnede fra ca. 1500 nye missionsmuligheder, for Spaniens vedkommende hovedsagelig i Latinamerika, for Portugals i Afrikas kystområder og i Asien efter en af paven fastlagt fordeling.

Den protestantiske mission tog fart med William Carey og Baptistmissionsselskabet, der fra 1792 begyndte at arbejde i Indien.

I de 200 år siden da har der været drevet et intenst missionsarbejde i Afrika og Asien af missionærer udsendt og understøttet af europæiske og amerikanske missionsselskaber. Vestlig ekspansionstrang og kirkelig fromhed, evangeliets forkyndelse og folkeoplysende virksomhed er gået hånd i hånd i dette arbejde, som har ført til dannelse af mange asiatiske og afrikanske kirker.

Milepæle i arbejdet har været de internationale missionskonferencer, blandt hvilke især Edinburghkonferencen i 1910 fik stor betydning. Den inspirerede til et forøget fælleskirkeligt samarbejde om mission, som førte til dannelsen af Det Internationale Missionsråd (1921).

I 1900-tallets sidste del har tyngdepunktet bevæget sig fra Vesten til kirkerne i de tidligere missionsområder, som udsender hovedparten af de ca. 400 000 missionærer, der på verdensplan arbejder med mission uden for deres egen kirkes område.

Dansk missions historie begynder med den kongestøttede Tranquebarmission i 1705. Det første missionsselskab dannedes i 1821 (Det Danske Missionsselskab). Hovedmålet for dansk mission har bl.a. været Nigeria og Tanzania i Afrika samt Indien og Kina i Asien. Knap 500 medarbejdere er (1998) udsendt af danske missionsselskaber.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Jensen, Peter Lodberg: mission i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126216