Faktaboks

Peter Fjellstedt

født Peter Larsson

Født
17. september 1802, Sillerud i Värmland
Død
4. januar 1881, Uppsala

Peter Fjellstedt var en svensk præst og missionær. Som skribent og prædikant bidrog han stærkt til at vække svenskernes interesse for indre og ydre mission.

Efter uddannelse i Basel og London arbejdede Fjellstedt 1831-1835 i Sydindien for det britiske Church Missionary Society. Siden blev han missionær i Smyrna og senere rejseprædikant i Schweiz, Frankrig og Tyskland for Baselmissionen.

Fra 1843 til sin død virkede han i Sverige. Han blev ansat om lærer ved grundlæggelsen af Missionsinstitutet i Lund og var studieleder efter overflyttelsen til Stockholm. Fastansættelser synes dog ikke at have passet ham. Sine sidste år tilbragte han igen som omrejsende prædikant, og igennem denne og som skribent fik han også stor betydning for den religiøse vækkelse internt i Sverige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig