Faktaboks

Friedrich Martin
Født
1703
Død
1. februar 1750

Friedrich Martin var tysk herrnhutisk missionær i Dansk Vestindien, som i 1736 blev udsendt af Brødremenigheden til Sankt Thomas. Hans arbejde rettede sig mod de mennesker, der arbejdede som slaver på øens planter, og hér vandt han hurtigt genklang.

I 1738 oprettede han missionsstationen Neu-Herrnhut. Brødremenigheden udfordrede ikke slavesystemet, men deres arbejde vakte modstand hos plantageejerne, og en overgang sad Martin fængslet. I 1740'erne indledte han et lignende missionsarbejde på Sankt Croix og Sankt Jan.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig