Danmission er en folkekirkelig missions- og hjælpeorganisation, der blev grundlagt i 2000 ved en sammenlægning af Det Danske Missionsselskab (grundlagt i 1821) og Dansk Santalmission (grundlagt i 1867).

Danmission arbejder med en blanding af mission og udviklingsbistand og udsender medarbejdere og volontører til i alt 11 lande (2020) i Asien,Afrika og Mellemøsten til støtte for lokale kirker og organisationers arbejde. Derudover har organisationen taget initiativ til religiøse dialogprojekter mellem Mellemøsten og Vesten.

Danmission arbejder desuden i Danmark, primært blandt muslimske indvandrere.

Arbejdet finansieres blandt andet af støtte fra Danida, af private bidrag og af overskuddet af de 67 genbrugsbutikker (2022), som er blevet en af organisationens vigtigste aktiviteter i Danmark.

Danmission hører under paraplyorganisationen Dansk Missionsråd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig