Faktaboks

Alexander Duff
Født
25. april 1806
Død
12. februar 1878

Alexander Duff var en skotsk presbyteriansk missionær, som fik stor betydning for udviklingen af vestlig uddannelse i Indien.

Duff ankom til Calcutta i 1830 og åbnede en sprogskole samme år. I 1857 var han blandt grundlæggerne af byens universitet.

For Duff gik undervisning i verdslige fag hånd i hånd med kristen mission. Ved hjælp af vestlig uddannelse ville han skabe en engelsktalende, kristen elite i Indien, som kunne udbrede kristendommen til større befolkningsgrupper. Dette var særlig et modsvar på det forhold, at kristendommen i Indien primært har tiltrukket de dårligst stillede grupper i samfundet.

Duff kritiserede den britiske politik over for Indien som medvirkende årsag til Sepoy-oprøret mod europæerne i 1856. Men han blev selv kritiseret for sin manglende anerkendelse af traditionel indisk kultur og undervisning.

I perioder, hvor Duff opholdt sig i Skotland, spillede han en ledende rolle i The Free Church.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig