Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tabu

Oprindelig forfatter AWGe Seneste forfatter Redaktionen

tabu, oprindelig et polynesisk religiøst begreb, der betegner et forbud udstedt af nogen, som er mægtigere end en selv, fx guder, høvdinge, forfædre eller forældre. Det anvendes oftest i forbindelse med madlavning og spisning for at forhindre sammenblanding af sociale og religiøse kategorier. Sociale grupper, klasser eller personer kan være tabu for hinanden, fx svigermor-svigersøn eller søskende. De strengeste tabuer opstår i forbindelse med religiøse ritualer og ceremonier og i forhold til døden.

Over for tabu står begrebet noa, at være almindelig eller tilladelig: Menstruationshytten er tabu for mænd, men noa for menstruerende kvinder. Se også noa-ord og mana. Tilsvarende adfærdsregler er kendt i talrige andre kulturer og religioner, jf. fx kønssprog.

Ordet tabu kommer fra det polynesiske sprog tonga tapu 'ukrænkelig, forbudt, afgrænset'.

Siden James Cook beskrev begrebet på sin tredje rejse (1776-79), er tabu indgået i mange sprog som begreb for noget, der besidder en hellighed eller kraft, der gør det farligt eller forbudt at berøre eller omtale. Som sådan er det anvendt i religionsvidenskaben, antropologien og psykologien; heraf er ordets brede, dagligdags betydning afledt i forbindelse med brug af bestemte "tabubelagte" ord eller omtale af socialt uacceptable fænomener, fx af seksuel art eller vedr. døden. Hvad der således anses for tabu, kan være forskelligt over tid og mellem socialgrupper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Armin W. Geertz: tabu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169206