Salvning, salvelse, indsmøring af legemet i olie eller salve, der i ritualer ofte betegner fornyelse eller indvielse. I det gamle Egyptens templer salvedes kultbilledet hver dag for at gøre guden rede til sit virke i verden. Tilsvarende salvede man embedsmænd ved deres tiltrædelse. I det gamle Israel salvedes kongen før sin tronbestigelse, og i jødedom blev den salvede, hamashiah (messias, gr. christos), betegnelsen for den kommende frelserkonge. Med kristendommen indførtes salvning i Europa dels ved dåb og andre sakramenter, dels i kroningsritualer. I enevældens tid, også i Danmark, var salvning ved kongekroning et udtryk for, at kongen var indsat af Gud. Den katolske kirke anvender salvning ved firmelse og syges salvelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.