• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

overgangsriter

Oprindelige forfattere JPoS og Liep Seneste forfatter Redaktionen

overgangsriter, i etnologisk og religionsfænomenologisk forskning betegnelse for riter, der formidler et individs eller en gruppes indvielse i et nyt livsstadium eller i et religiøst samfund. Udtrykket overgangsriter (fr. rites de passage) lanceredes i 1909 af den franske etnolog Arnold van Gennep, som også opstillede en model i tre faser for analysen af sådanne riter.

1) Udskillelsesfasen: Ritens objekt (et individ, en sag e.l.) skilles ud fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt. Det kan fx ske ved fysisk fjernelse, særlig afmærkning, fjernelse af tegn på status og identitet.

2) Den liminale fase (lat. limen 'tærskel, grænse'), hvor selve overgangen tænkes at finde sted. Den kendetegnes af, at objektet nu er helt nulstillet, uden status og identitet. Det tænkes at befinde sig i et tomrum mellem sin gamle og sin nye status, i en flydende eller blød tilstand, hvor alt er muligt. I denne farlige tilstand er objektet sårbart, men netop derfor også modtageligt for en bearbejdning. Også grænserne mellem objektet og dets omgivelser kan blive flydende, og i nogle tilfælde er hele verden sat på spil i denne fase. Det kan demonstreres i riten ved omvendte eller uhyrlige træk, fx mænd i kvindeklæder, frygtindgydende optrin, ophævelse af alle regler for god opførsel eller ved en rituel kontrol med enkeltheder. Ofte gælder der i denne fase en række tabuer og forbud mod normal og naturlig adfærd, som understreger den rituelle kontrol med det kritiske forløb.

Annonce

3) Inkorporationsfasen, hvor objektet indgår i sin nye sammenhæng med den status og identitet, som riten har skabt. I denne fase demonstreres det ofte, at tilstanden nu atter er normal: Tabuer ophæves, og lettelse og munterhed gives til kende.

Studiet af overgangsriter blev videreudviklet bl.a. af Victor Turner, der behandlede de symbolske forhold i den liminale fase og dens potentiale for social forandring.

Overgangsriter finder især sted i forbindelse med fødsel, overgang til voksenstatus, ægteskab og død. Det ses mest tydeligt i ungdomsindvielser, hvor novicerne ofte isoleres, gennemgår pinefulde riter og åbenbares viden, der er hemmelig for uindviede. Overgangsriter foretages også ved indvielse af præster og shamaner eller ved optagelse i hemmelige selskaber. Nogle overgangsriter involverer hele samfundet; det gælder årstidsriter i forbindelse med fx høst eller nytår eller riter, som udføres i perioden fra en konges død til indsættelsen af hans efterfølger.

Se også initiation, kult og rite.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Podemann Sørensen, John Liep: overgangsriter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137174