Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

offer

Oprindelig forfatter JPoS Seneste forfatter Redaktionen

offer, ritual, der anvender et materiale, som i en eller anden forstand forbruges: dræbes, ødelægges, brændes, spises eller gives væk. Den, der modtager offeret, fx en gud, en ånd, en død, tilhører en anden verden end giveren. Det betyder, at offeret åbner for en vekselvirkning mellem den ene og den anden verden, hvor offermaterialet både er denne verdens repræsentant i den anden verden og den anden verdens repræsentant i denne verden. Ved at dræbe offerdyret "sender" man det til den anden verden; ved siden hen at spise af det får man del i den velsignelse, der ligger i vekselvirkningen med den anden verden.

Ordet offer kommer af ofre, af middelnedertysk offeren, af latin offerre 'bære frem, fremføre'.

Religionsforskningen har inddelt ofre i typer efter forholdet mellem giver og modtager. Offeret kan betragtes som en gave til en gud (gaveoffer). Gaver har i traditionelle kulturer ofte en forpligtende karakter, der så at sige opretter en pagt mellem giver og modtager. Offergaven kan udtrykke en tak til guden (takoffer; se også førstegrødeoffer), eller den kan tjene til soning af en overtrædelse (sonoffer). Offeret kan også være en erstatning for giveren selv, som guden eller ånden ellers ville bemægtige sig (substitutoffer). Andre ofre tjener til at vedligeholde en forbindelse med guder eller forfædre, fx ved et fælles måltid (konvivieoffer). I nogle tilfælde anskues den, der deltager i offermåltidet, som modtager, mens offermaterialet repræsenterer guden (kommunionsoffer). Et eksempel er den kristne nadver, hvor deltagerne ved at indtage brødet og vinen bliver delagtige i Kristi offerdød og genforening med Faderen.

Annonce

Ofte vil et og samme offer falde ind under flere af de her nævnte typer. Et slående eksempel er bjørnefesten hos ainu i Japan: En bjørneunge, der betragtes som udsendt fra Gudeland, opfostres i bur. Når den er voksen, tages den ud, dræbes og sendes dermed tilbage til Gudeland, hvor den tænkes at virke som en art ambassadør, der kan skaffe nye bjørne til menneskenes verden. Ainuerne holder fest på kødet af bjørnen, men hovedet og skindet anbringes blandt deltagerne, således at den guddommelige bjørn selv er deltager i festen. Man giver den tørret fisk og andre lækkerier foruden lidt suppe kogt på den selv. Siden flyttes den udenfor; den tænkes da sendt tilbage til Gudeland medførende gaver og lækkerier, som bjørneguderne kan holde fest på, samtidig med at ainuerne fester videre. På denne måde gennemspiller offeret på tværs af alle offertyper hele gensidigheds- og udvekslingsforholdet mellem mennesker og guder.

Se også krigsbytteoffer, menneskeofring, mose (mosefund) og syndebuk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Podemann Sørensen: offer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134594