Idol, det hellige angivet som billede, figur eller genstand, der tilbedes. Et idol kan være udformet som et gudebillede med menneskelige træk, men kan også blot være en uforarbejdet eller groft forarbejdet genstand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet idol kommer af græsk eidolon 'billede, syn', afledt af eidos 'form'.

I flere religioner, især jødedommen, kristendommen og islam, har der været eller er der forbud mod at gengive gud som et billede og at give gud menneskelige træk, se afgud, antropomorfisme og billede (religiøse billeder).

Men det er vanskeligt helt at undgå en tilbedelse af det hellige i billedform, se fx ikon. En videnskabelig behandling af de religiøse dimensioner i idoler foretages i den religiøse ikonografi, især fra universitetet i Groningen, Holland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig