Frelsesreligion, en religion, der tilbyder udfrielse af det jordiske livs mangelfulde, forvrængede, evt. radikalt onde karakter, således fx gnosticisme og manikæisme. Sådanne religiøse retninger er dualistiske og lærer, at menneskets sjæl er af guddommelig oprindelse, men ved den nederste himmels fald er blevet indfanget i den onde materies vold. Mennesket er et dobbeltvæsen, underlagt den materielle verden, men har andetsteds hjemme. Gnostiske lærere påminder de i verden fortabte om deres oprindelige hjem. Også buddhismen ser mennesket som fanget i denne verden, bundet af egne gerninger, se karma, og derfor underlagt stadige genfødsler, se samsara. Frelsen nås ved at følge Buddhas lære. Kristendommen ser det forvrængede, syndige liv genoprettet i Jesu liv og død til frelse for dem, der tror Guds tilgivelse i Jesu navn; se forløsning og forsoning. Folkelig europæisk religion er farvet af kristendommen, men hæfter sig især ved frelse som et gensyn med slægtens døde i det hinsidige.