Folkereligion, tidligere brugt om naturfolks religion; i vore dage brugt om den religion, som den almindelige dansker antages at have. Folkereligionen bærer et kristeligt præg og er for det meste forbundet med medlemskab af folkekirken, men uden detaljeret accept af kristen dogmatik. Det er hævdet, at den folkereligiøse bekendelse reelt skulle samle sig om de tre led: Gud, dyd og udødelighed.

Snarere end ved sit trosindhold er folkereligionen karakteriseret ved stærk tilknytning til folkekirkens ritualer i forbindelse med de store overgange i livet. I 1993 blev 84% af alle børn i Danmark døbt, 82% konfirmeret, 56% af ægteskaber var kirkelige og 93% fik en kirkelig begravelse. Dette skal ses i kontrast til, at markant færre danskere svarer ja til spørgsmålene, om de af og til beder en bøn eller tror på Gud eller på et liv efter døden.

En fælles tankemæssig struktur eller fælles teologiske holdninger er det ikke lykkedes at definere på holdbar vis, men at noget er fælles, udtrykkes klart gennem deltagelse i rituelle handlinger, der knytter det enkelte menneske til en national, kulturel og historisk helhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig