Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

døden

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

døden, fravær af liv, livsprocessernes ophør. At forholde sig til døden er centralt i alle religioner og i al filosofi, idet fortolkningen af døden har afgørende indflydelse på den måde, man lever på. Døden kan opfattes rent biologisk som en tilstand af ikke-liv; legemet og bevidstheden går til. Men i mange kulturer er døden en slags mellemtilstand; man kan indgå i et dødsrige; man kan blive frelst eller fortabt. Atter andre opfatter ånden eller sjælen som en evig størrelse, "sjælens udødelighed"; den kan tage bolig i stadig nye legemer, og tanken om reinkarnation findes i fx græsk og indisk filosofi. I kristendommen er "kødets opstandelse" en betegnelse for troen på, at døden ikke kan besejre livet, og at et menneske er en enhed af sjæl og legeme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: døden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67699