Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dæmon

Oprindelig forfatter AWGe Seneste forfatter PKN

Dæmon. Middelalderens katedraler er rigt udstyret med fabelvæsener, såkaldte djævlespejle, for at skræmme det onde. Her Notre-Dame i Paris, fotograferet af Charles Nègre i 1851.

Dæmon. Middelalderens katedraler er rigt udstyret med fabelvæsener, såkaldte djævlespejle, for at skræmme det onde. Her Notre-Dame i Paris, fotograferet af Charles Nègre i 1851.

dæmon, god eller ond ånd eller guddommelig magt, som i de fleste religioner er det ondes hjælper i et kosmisk drama.

Dæmon er den oldgræske betegnelse for et gudevæsen, der er mægtigere end mennesker, men af lavere rang end guderne, fx en guddommeliggjort helt, en skytsånd eller en hjælpeånd (daimon). I græsk-romersk tid blev dæmon betegnelse for ånder og halvguder, der beskytter hjemmets arne, slægten og ejendommen.

Ordet dæmon kommer af græsk daimon 'ulykkebringende guddom'.

Efterhånden udvikledes begrebet som betegnelse for onde ånder, der plager mennesker fysisk og psykisk. De tidligste kristne skrifter bruger ordet i denne betydning, men også som betegnelse for hedenske guder.

Annonce

Dæmonologien i Det Nye Testamente bygger bl.a. på den jødiske apokalyptik, hvor englenes seksuelle omgang med mennesker fødte de onde ånder. Satan blev lederen af denne djævleskare.

Fra 1100-tallet spillede dæmonologien en rolle i kristen kirkekunst, hvor grufulde væsener tilkendes skyld i menneskelig ulykke, lidelse og død.

Senere blev dæmon- og satandyrkelse genstand for inkvisitionens forfølgelse af hekse. Troen på dæmoner lever i dag i satanismen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Armin W. Geertz: dæmon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67660