begravelse (Bestemmelser i Danmark)

Begravelse (Bestemmelser i Danmark), Ifølge gældende lovbestemmelser skal lig enten begraves eller brændes. Såvel jordfæstelse som ligbrænding skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet. Jordfæstelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre begravelsespladser, som er godkendt af Kirkeministeriet, og som enten bestyres af folkekirkens menighedsråd eller — som i en række større byer — af kommunalbestyrelserne gennem det kommunale begravelsesvæsen. Gravsætning i kirker eller dertil hørende gravkapeller eller krypter kan med særlig hjemmel eller tilladelse fra kirkeministeren stadig finde sted. Ligbrænding (kremering, tilladt siden 1892) kan kun ske i krematorier, der er godkendt af Kirkeministeriet, og asken skal nedsættes på en almindelig begravelsesplads eller på andet godkendt sted. Dog har kirkeministeren siden 1975 kunnet tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde, fx i form af en søbisættelse, dvs. at asken spredes over vandet. En eventuel jordpåkastelse skal som hovedregel finde sted forud for ligbrændingen, dvs. i forbindelse med "bisættelsen", som begravelseshandlingen normalt kaldes, når den efterfølges af ligbrænding; gængs sprogbrug er dog ikke helt konsekvent. I undtagelsestilfælde kan jordpåkastelsen finde sted i forbindelse med urnenedsættelsen.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding rettes til begravelsesmyndigheden, som er den kirkebogsførende folkekirkelige sognepræst (kirkekontoret) på afdødes bopælssted, uanset om afdøde var medlem af folkekirken; hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Det er begravelsesmyndigheden, som under ubetinget hensyntagen til afdødes dokumenterede eller på anden vis bekræftede ønske afgør, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted. Afdødes ønske, fremsat efter det fyldte 15. år, skal efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af en ligbrændingsforening (fx Dansk Ligbrændingsforening, oprettet 1914 ved sammenslutning af ældre foreninger, hvoraf den ældste var fra 1881), anses dette som udtryk for ønske om ligbrænding.

Begravelseshandlingen kan enten finde sted som kirkelig eller borgerlig begravelse, dvs. med eller uden en præsts medvirken. På grundlag af afdødes kirkelige tilhørsforhold afgør begravelsesmyndigheden, hvilken form der skal tages i anvendelse, og dermed om en folkekirkelig præst, en præst fra afdødes trossamfund eller ingen præst skal medvirke ved begravelsen. Såfremt en folkekirkepræst medvirker, skal folkekirkens jordpåkastelsesritual følges. Begravelseshandlingens forløb aftales i så fald med kirkegårdsbestyrelsen, idet denne kan modsætte sig sådanne led i handlingen, som ville stride imod den sømmelighed og orden, der bør herske på en kirkegård.

I Danmark finder begravelse sted, inden skifteretten foretager sig noget i anledning af dødsfaldet. Afdødes nærmeste forestår derfor som oftest begravelsen. Den eller de, der på nogenlunde rimelig og sædvanlig måde har taget sig af begravelsen, kan forvente, at dispositionerne i forbindelse hermed senere godkendes under bobehandlingen, således at de afholdte udgifter godtgøres af boet.

Afdødes ønsker mht. begravelsen skal så vidt muligt følges. Har afdøde ønsket en meget kostbar begravelse, skal ønsket efterkommes, i det omfang boet er solvent, selvom der herved bliver mindre at arve. Er boet insolvent, således at der ikke er fuld dækning til kreditorerne, må der for boets regning alene afholdes udgifter til en normal begravelse, herunder til gravstedets vedligeholdelse i en årrække. Der betales ikke arveafgift af de midler, der anvendes til begravelsen.

Såfremt skifteretten skønner, at der i et dødsbo ikke findes midler til dækning af andre omkostninger end begravelsesudgifterne, kan udlæg af boet til begravelsesomkostninger ske til den, som har bekostet eller erklærer at ville bekoste begravelsen. Udlægget omfatter, hvad der findes i boet. Når et bo udlægges på denne måde, kommer den, der får boet udlagt, ikke til at hæfte for afdødes gæld.

Til de fleste, der er omfattet af Lov om Sygesikring, betales fra kommunen et beløb i begravelseshjælp, uanset om omkostningerne dækkes af boet eller af andre. Om forældres bidrag til børns begravelse, se børnebidrag.