• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

attribut

Oprindelig forfatter BSH Seneste forfatter Redaktionen

Merkur på den bevingede Pegasus. I hånden holder Merkur sin attribut, den bevingede stav. Skulpturen er udført af Antoine Coysevox i 1702 og opstillet i Jardin des Tuileries i Paris.

Merkur på den bevingede Pegasus. I hånden holder Merkur sin attribut, den bevingede stav. Skulpturen er udført af Antoine Coysevox i 1702 og opstillet i Jardin des Tuileries i Paris.

attribut, tillagte egenskaber og genstande; kendetegn for gudebilleder, mytologiske figurer, abstrakte begreber o.l. Attributterne for de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes er hhv. engel, løve, okse og ørn.

Katolske helgener er ofte udstyret med attributter, der undertiden er de redskaber, de blev martret til døde med, fx Laurentius med sin rist.

Ordet attribut kommer af latin attributum 'det tildelte, tillagte', perf. part. af ad- og tribuere 'yde, give'.

De ikonografiske eksempler er i øvrigt utallige: Merkurs vingede stav er hans attribut, og brugt alene kan den symbolisere handel og købmandskab; hammeren er Thors attribut; hinduguden Shiva karakteriseres ved sin trefork, mens hieroglyftegnet ankh, 'liv', er den oldegyptiske gudinde Maats attribut.

Annonce

Se også symbol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Smidt Hansen: attribut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41790