• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

apoteose

Oprindelig forfatter BSH Seneste forfatter Redaktionen

apoteose, (af gr. apotheosis, af apo- og afledn. af theos 'gud' og -ose), den tekniske betegnelse for guddommeliggørelse af mennesker, især af fyrster og herskere (se sakralt kongedømme og euhemerisme). Alexander den Store blev genstand for apoteose efter sin død, og siden blev det i Rom fast tradition ved kejserens død, at hans "genius" blev dyrket. Ved Augustus' ligbrænding i 14 e.Kr. fløj en ørn op, og siden blev kejsernes og kejserindernes apoteose ofte billedligt fremstillet som en ørn, der bringer deres "genius" til himlen.

Helgenkult, fx i den romersk-katolske kirke, er en afsvækket form for apoteose, mens den japanske kejsers guddommelige status før 1945 betegner en egentlig apoteose.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Smidt Hansen: apoteose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39199