Almagt, (lat. omnipotentia), den alvidenhed og transcendens, der tillægges en højgud eller himmelgud. Begrebet almagt er nært forbundet med synet på himmelhvælvingen som altomfattende, urokkelig og uden for menneskelig indflydelse. Den udbredte forestilling om nære og påvirkelige guder har i flere kulturer fortrængt forestillingen om himmelgudens almagt, hvorved himmelguden opfattes som passiv, deus otiosus. En sådan passivitet kendes dog ikke inden for jødedom, kristendom og islam, hvor Guds almagt forbindes med transcendens og dynamisk aktivitet.

I NT findes ordet "almægtig" kun en gang hos Paulus (2. Korintherbrev 6,18) og ni gange i Johannes' Åbenbaring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig