Saoshant er en betegnelse for enhver troende zarathustrier, som ved sine retfærdige gerninger medvirker til at realisere gudsriget; især brugt om den frelser, som skulle komme og lede det sidste slag mod den onde magt.
Senere blev der udviklet en tro på tre frelsere, alle født af Zarathustras sæd ved en jomfru, og hver af dem skulle komme ved slutningen af én af de tre verdensaldre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.